Undervisningstilbud
På Den Grønne Musikskole har vi valgt at tilrettelægge store dele af undervisningen ud fra rotationsprincippet, hvor man ikke binder sig til et instrument, men kan spille på mange forskellige. Det gør vi både ud fra en pædagogisk overvejelse om, hvordan vi skal bibeholde legen og det skabende i det musiske læringsrum. Vi gør det også for at undgå at børn selv på baggrund af stereotyper, kun ser sig selv i bestemte roller og at lærere ubevidst sætter pigerne til at synge og drengene til at spille trommer.
Hold
Starter Band
Undervisningsformen er baseret på et
rotationsprincip, hvor alle børn og unge får spillet alle instrumenter. I bandet kan man spille trommer,
keyboard, bas, guitar, percussion og synge.
Rytmisk Kor
I koret arbejder vi med at få vores stemmer til at synge frit uden begrænsninger. Vi arbejder med flerstemmighed og solfége, lærer rytmenoder, leger med stomp og bruger
vores kroppe.
Instrumenter
El-Guitar
Vi skal arbejde med melodispil, akkorder, skalaer og becifringer. Vi har desuden fokus på at selv at skabe vores egne numre og arbejder meget med improvisation/solo.
Rytmisk Klaver
Vi skal arbejde med grundlæggende klaverteknik og nodelære, at spille efter becifringer og bruge vores gehør.
Trommer
Vi arbejder med grundlæggende stikteknik, rytmelærer og lærer at spille de fede beats.
Rytmisk Sang
Der arbejdes med grundlæggende sangteknik, støtte, klang og krop, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes yndlingssange.
El-bas
Du kommer til at lære at spille groovy basgange,
får rytme og puls-forståelse, grundlæggende spilleteknik og starter på nodelære.