Spring til indhold

Om os

Mål

Den Grønne Musikskole søger at skabe, udfolde og stimulere større sammenhæng og nærvær i verden via
musisk udforskning, læring og sammenspil. Den Grønne Musikskole er et undervisningstilbud efter skoletid for børn og forældre fra Den Grønne Friskole og de omkringliggende kvarterer på Amager.

Forskning viser, at dét at udøve musik fremmer børns generelle udvikling og evne til at lære. Man træner bl.a. arbejdshukommelsen, koncentrationen og motorikken. På Den Grønne Musikskole er en af de største værdier at være fælles om at skabe musik. Man lærer at navigere i fællesskabet, at give plads og tage plads, samtidig med at resultatet af alles indsats bliver til et større og mere kreativt produkt.

Læring i det musikalsk skabende

På Den Grønne Musikskole har vi derfor ekstra fokus på de skabende og improviserende elementer i musikken. Vi vil gerne vise børnene, at musik ikke er blot et regelsæt, man skal lære. Musik handler om at udtrykke sig frit alene og sammen, og at blive bedre til at lytte andre. Man tillærer sig et helt nyt sprog til at udtrykke sig med. Samtidig vil vi at Musikskolen skal styrke den enkeltes kreativitet.

At arbejde med selv at skrive musik og improvisere løsner op for mange børn og voksnes frygt for at fejle. Vi skaber – der findes ikke rigtigt og forkert – kun udtryk. Vores erfaring er, at denne pædagogiske tilgang til musikundervisning gør børn mere modige og at spille musik sjovere.

På Den Grønne Musikskole tilbydes der både solo-, 2-3 elevers-, mindre og større bands- samt kor.

Den Grønne Musikskolen drives og ledes til dagligt af Musikakademi Amager som udbyder undervisning i de klassiske instrumenter, violin, cello, klaver og akkustisk guitar.

Musik i fællesskab

Vi har derfor etableret en musikskole som tilbyder og vægter værdien af undervisning i fællesskab lige så højt som soloundervisning. Du kan allerede som 0. klasse starte til Starter Band og derefter fokusere på et instrument på vores små hold á 2-3 elever der spiller 45. min. sammen.

Musik med Fokus

Soloundervisning kan være fantastisk for den enkelte elev, og vil altid ske i sammenspil med læreren. I en 1-1 undervisningsform vil en motiveret elev udvikle sig hurtigt og elske undervisningen. Samtidig kan denne undervisningsform blandt visse børn begrænse lysten at lære mere, hvis ikke børnene møder eller finder fællesskab i musikken. Det handler om den rette udfordring, på det rette tidspunkt i det rigtige læringsmiljø.

Forældreopbakning

På den Grønne Musikskole er det vigtigt som forælder, at støtte op om børnenes undervisning fx. ved at
øve sammen med dem eller på anden måde understøtte deres øvning i løbet af ugen. At vise interesse og
give støtte når der er perioder med mindre lyst. Alle børn og voksne oplever at udviklingen nogle gange går
hurtigt og nemt og andre gange kan være svær og tage lidt tid.
Husk på at vedholdenhed altid belønner sig og at spille et instrument vil være en gave for livet for mange.

Kønstereotyper

Når du som forældre sammen med dit barn vælger instrument, husk da på at både børn og voksne er
påvirkede af samfundets stereotyper omkring køn og at det ofte påvirker instrumentvalget. Specielt
indenfor den rytmiske musik.
Instrumenter er ikke kønnede, men er blevet gjort kønnede. Din pige kan lige så vel starte til el-guitar og
trommer som til sang, violin eller klaver. Omvendt kan din dreng sagtens spille cello eller gå til kor og han
behøver heller ikke spille rock.

Herbert Boersma

Leder og ejer af Musikakademi Amager, herunder Den Grønne Musikskole

Rasmus Bak

Rytmisk Koodinator og musiklærer i Band, Klaver og El-guitar

Mads Boje Bertelsen

Musiklærer i Band, El-Bas, Trommer, Rytmisk Sang og Kor